skip to Main Content

Ny teleløsning sparer tid og kunderne kommer nemt igennem

Hos Sønderup revisorer i Ringsted og Greve har man erstattet det traditionelle fastnet telefonsystem  med en mobilløsning, der letter hverdagen både for kunder og medarbejdere. – Vi har hos 2talk telecom fået netop den mobilløsning, som vi ønskede os, siger partner, revisor Ole Rygaard Andersen

Kunderne hos Sønderup revisorerne kommer nemt og direkte igennem til den medarbejder, de ønsker at tale med, når de ringer. Det skyldes ikke bare, at hver medarbejder er udstyret med en mobiltelefon, men også at mobiltelefonerne er forbundet i en samlet teleløsning, der leverer overblik over, om medarbejderen er tilgængelig eller optaget.

– Vi faldt for omstillings-App’en. Den giver os mulighed for bl.a. at melde os ind og ud af køen, som er forbundet med vores hovednummer. Hvis vi er tilgængelige, kommer kunden direkte igennem. Hvis vi har sat telefonen på optaget, kommer opkaldet til omstillingen, der tager imod besked. Det er meget tilfredsstillende for kunderne, og det sparer tid for dem, der betjener omstillingen, fortæller Ole Rygaard Andersen.

App’en giver desuden overblik over, hvem der er meldt ind og kan svare telefonen, og hvem der er meldt ud af køen.

Flere opkald går direkte

I forvejen havde mange medarbejdere deres egen arbejdsmobiltelefon, så mange kunder var vant til at kunne ringe direkte. Men forbindelsen mellem medarbejdernes mobiltelefoner og omstillingsbordet manglende.

– Vi havde et helt traditionelt omstillingsbord til fastnettelefoner, men ønskede at overgå til en mobil teleløsning. Derfor bad vi 2talk telecom om et bud på det. Vi havde en god dialog om vores behov. Vores ønsker blev forstået, og vi blev taget seriøst. Der blev hverken oversolgt eller talt hen over hovedet på os som man kan frygte, når der er tale om en it-baseret løsning, siger Ole Rygaard Andersen.

Alle medarbejdere har sat deres direkte mobilnummer på autosignaturen på deres mail, så i dag går flere opkald direkte til den medarbejder, som kunden ønsker at tale med. Det sparer tid hos kunden, men også hos de medarbejdere, der betjener omstillingen hos Sønderup, selvom der naturligvis fortsat er opkald, der skal serviceres via omstillingen.

– Medarbejderne ved omstillingen skal jo producere samtidig med, at de betjener omstillingen, så det har stor betydning for os at spare omstillingstid, siger han.

Nem overgang til ny teleløsning

Den nye teleløsning hos Sønderup revisorerne blev sat i værk i starten af 2019. Den betyder i dag, at medarbejderne i højere grad kan fanges direkte. De kan melde sig ind og ud af systemet som værende tilgængelige eller være optaget, og det giver overblik til dem, der passer omstillingen.

Overgangen til den nye teleløsning var hurtig og gnidningsfri.

– Dean Walker kom forbi og introducerede systemet for alle 50 medarbejdere dagen før vi skiftede, og det blev en god overgang. Vi har faktisk ikke haft væsentlige problemer i de måneder, vi har benyttet teleløsningen fra 2talk telecom. Det har også været nemt at få fat i Dean Walker, når vi har haft behov for det, så vi er meget tilfredse med vores nye teleløsning, siger Ole Rygaard Andersen.

Back To Top